Rigshospitalets Kor
Om Koret
Koret har eksisteret i mere end 25 år og er et seriøst kor på ca. 35 medlemmer. Mange af korets medlemmer arbejder, har arbejdet på eller har anden tilknytning til Rigshospitalet.

Koret synger danske og udenlandske sange og også større værker fra det klassiske repertoire, næsten altid i en fire-stemmig udgave. Vi synger en sjælden gang også rytmiske numre, men ikke gospels eller lignende.

Koret synger hvert år 3-5 koncerter på Rigshospitalet og optræder også ved specielle lejligheder på hospitalet. Koret medvirker også regelmæssigt til koncerter udenfor Rigshospitalet.

Koret samarbejder med andre københavnske kor og laver ofte fælles koncerter med andre kor.

Rigshospitalets Kor ledes af Birgitte Frandsen, organist ved Rigshospitalets Kirke.

Vi øver hver mandag aften kl. 19.15-21.30 i kirken i Sydkompleksets forhal. Koret er midt i sæsonen 22-23.

Flere oplysninger kan fås hos Birgitte Frandsen, lok. 5-4210, (Tlf. 35454210), birgitte.frandsen.02@regionh.dk
Fra Mendelssohn koncerten i Skt. Jakobs Kirke den 2. nov. 2022

Rigshospitalets kor afholder julekoncert tirsdag den 13. december kl. 16 i Rigshospitalets forhal.
Gratis adgang.